Hvor folkeligt er det lige Folkemødet på Bornholm er?
Når Allinge hvert år i uge 24 lægger græsplæne og gågade til den politiske festival, vrimler det med folkevalgte politikere, netværkende lobbyister og journalister. Er det i virkeligheden ikke bare en lukket fest for eliten?
Det korte svar på det spørgsmål, som især fylder i debatten om Folkemødets berettigelse, er nej. Folket er på Folkemødet.
Arrangører afviser Muhammed-tegninger på FolkemødetKommunikationsbureauet Operate har i samarbejde med Folkemødets sekretariat undersøgt, hvem der reelt besøger arrangementet, og resultatet en mytedræber.
Af de i alt 90.000 gæster, der sidste år havde taget turen til det nordlige Bornholm, var hele 53 procent af dem der i privat øjemed og altså hverken for at arbejde eller repræsentere en organisation eller et parti.
Til sammenligning var kun godt 5 procent folkevalgte politikere, 2 procent var journalister, mens de resterende 40 procent var enten betalte eller frivillige lobbyister.
»En meget fin balance«
Festivalleder Jette Lykke er begejstret over fordelingen, som, hun mener, gør op med de fejlagtige fortællinger om et folkemøde kun for eliten.
»Jeg synes, der er en meget fin balance på Folkemødet. Det er jo klart, at når det er hele Danmarks politikfestival, så skal alle pollitikere - både folketingspolitikere, regionalpolitikere og kommunalpolitikere - jo være der. Det samme skal alle dem, der ellers arbejder med politik, de store interesseorganisationer og NGO'er. Og så skal den politisk interesserede dansker være der, og jeg er glad for, at det, man kalder folket, fylder så meget. Jeg synes, det er en god blanding«, siger hun.
Undersøgelsen bygger på svar fra 424 tilfældigt udvalgte personer, der deltog på Folkemødet i 2014 samt 15 kvalitative interview.
Ud fra resultaterne kan de, som undersøgelsen definerer som 'folket', opdeles i tre nogenlunde lige store grupper.
Der er de lokale bornholmere, der gerne vil opleve øens festival, den alment politisk interesserede, der gerne vil møde politikerne og få viden, og så er der de politisk aktive, der er medlem af et parti, men ikke folkevalgte, og som gerne vil møde partifæller og diskutere politik.
Mads Brügger: Gyldent Daggry er en badegæst der ikke bidrager til FolkemødetDer er tidligere blevet lavet lignende målinger over antallet af besøgende, som dog ikke har haft et lignende repræsentativt grundlag.
Tager man alligevel resulaterne for pålydende er antallet af 'almindelige' mennesker på Folkemødet steget fra godt en tredjedel til nu halvdelen alene fra 2013 til 2014.
Folket og det politiske parnas
Områdedirektør og ekstern lektor på Roskilde Universitet (RUC), Anders Dybdal, som har været med til at lave undersøgelsen fra sidste år, mener ligesom arrangørerne, at Folkemødet nu har ramt en god balance.
»Hvis folket kommer til at udgøre en større andel, er der en risiko for, at det bliver mindre interessant for de professionelle aktører, fordi politikudviklingen ikke får det samme rum. Bliver det omvendt mindre folkeligt, er der en risiko for, at det skrumper og bare bliver det politiske parnas, der tager de samme diskussioner, som de kunne tage på alle andre tidspunkter, og så mister Folkemødet lidt sin berettigelse«.
Nationalister fra Italien og Frankrig slutter sig til Gyldent Daggry på Bornholm»Så jeg synes, at lige præcis denne 50/50-fordeling mellem professionelle og almindelige mennesker er meget fin. Så bliver det hverken et kræmmermarked eller en politisk faglig konference. Det bliver faktisk en festival. En politisk festival med højt til loftet, hvor alle kan være med, men samtidig med politisk substans med debatter, der udvikler og rykker noget i samfundet, og det må være målet«, siger han.
Det er jo klart, at når det er hele Danmarks politikfestival, så skal alle pollitikere - både folketingspolitikere, regionalpolitikere og kommunalpolitikere - jo være der
Haarder: Politikere er også folk
Det var venstreveteranen Bertel Haarder, der i 2011 tog initiativ til Folkemødet efter inspiration fra Sverige.
Han er dog ikke meget for at anerkende, hverken kritikken af det ufolkelige folkemøde eller Operates nuværende inddeling af professionelle og 'almindelige' gæster.
Ekspert: Venstrefløjen er taget på sengen af Folkemødet»Jeg synes, at man skal have med, at når sådan nogen som mig ikke lige er til vores egne møder, så er vi jo også folk, selv om vi er politikere. Samtidig kan man jo ikke udelukke, at man på Folkemødet også har et mere professionelt ærinde, og det gør jo ikke noget, at Folkemødet er en mødeplads for vidt forskellige interesser og folkelige organisationer«, siger han.
Voksende deltagerantal
Deltagerantallet ved Folkemødet er steget markant siden debuten i 2011. Sidste år havde Folkemødet i snit 22.000 besøgende pr. dag i løbet af de fire dage, som festivalen varede, og i år forventer arrangørerne endnu større tilslutning.
Den store interesse for arrangementet har betydet, at priserne i og omkring Allinge er blevet skruet voldsomt i vejret i forbindelse med afviklingen. Festivalleder Jette Lykke frygter dog ikke, at det på sigt vil kvæle Folkemødet:
»Jeg mener stadig, at der er forskellige prisniveauer, som alle kan være med på. Udover de almindelige hoteller og sommerhuse, er der jo også campingpladser, hvor man kan ligge i telt til en billig penge eller leje en hytte«
»Samtidig vil jeg sige, at selv om vi forventer lidt flere i år, så tror vi, at vi er ved at have nået et loft. Der er også grænser for, hvor mange, der trods alt kan overnatte på øen, og hvor mange, der kan blive fløjet frem og tilbage«, siger hun.
Dette års Folkemøde begynder torsdag 11. juni.
fortsæt med at læse




























