Det var statsminister Mette Frederiksen (S), som bragte forslaget på bordet om at afskaffe store bededag som helligdag. Og vel at mærke ikke Venstre eller Moderaterne, som accepterede det sidenhen så forkætrede forslag, som kostede SVM-regeringen et kæmpe dyk i meningsmålingerne.
Det siger de konservatives snart forhenværende folketingsmedlem Rasmus Jarlov på baggrund af sine egne oplevelser under regeringsforhandlingerne på Marienborg i november 2022.

























