Jeg har gået og ventet på, hvornår ’kammerat to procent’ ville melde sig til tjeneste i valgkampen. Alternativet ser godt nok ud til at klare sig over spærregrænsen på to procent, men afstanden er ikke statistisk komfortabel – og uden alternative mandater er et rødt flertal svært at forestille sig.
Så mon ikke vi snart ser kammeratlige socialdemokrater, SF’ere og Enhedslisten-politikere melde sig med rosende ord på sociale medier om Alternativet? Noget i stil med, at det er et grønt og solidarisk parti, som de har meget til fælles med?


























