Valgkampen føles allerede lang. Og velkendt. Kampagnebusserne ruller med glade politikere. De tror på det. Energiniveauet er hysterisk. Alt kan lade sig gøre.
Håbet lever selv for Frie Grønnes Sikandar-missil og Kristendemokraternes genopstandne Marianne Karlsmose. Og håbet, evnen til at forestille sig, at noget kan blive anderledes, troen på bedre tider, er netop det, der for alvor adskiller mennesker fra dyr. Politikere fra borgere. En kraft med titanisk styrke. Selvindbildning. Gallup, Epinion, Voxmeter og Megafon er bare organiseret statistisk usikkerhed.



























