Holbæk
Borgmester vil rive togstation ned
Holbæk Station har i flere år været centrum for kriminalitet i Holbæk Kommune. Det vil kommunens borgmester, Christina Krzyrosiak Hansen (S) nu gøre noget ved. For at komme utrygheden på stationen til livs, vil borgmesteren fjerne stationen fuldstændig. Det kan man læse om i TV2 ØST.
»På sigt kunne jeg rigtig godt tænke mig, at vi får revet hele stationen ned og får bygget en ny. Holbæk Station er bygget til ballade. Der er for mange små kroge og mørke gange. Det er simpelthen ikke tidssvarende, og rigtig meget af dét gør, at der simpelthen er utrygt at være«, siger Christina Krzyrosiak Hansen (S) til TV 2 ØST.


























