En tidligere version af denne artikel indeholdt desværre flere fejl.
Det fremgik af artiklen, at kunstneren Stine Linnemann har fået 50.000 kroner fra Statens Kunstfond til at føre valgkamp for Rolig Revolution. Artiklen fortalte videre: »Pengene er ikke til kunst, lyder det fra hende (Stine Linnemann, red.) i ansøgningen«. Oplysningerne er desværre ikke korrekte.
Stine Linnemann har fået et arbejdslegat fra Statens Kunstfond. I sin ansøgning om legatet omtaler Stine Linnemann blandt andet sin opstilling til Borgerrepræsentationen i København. Statens Kunstfond har altså tildelt støtte på baggrund af en ansøgning, der omtaler opstilling til kommunalvalget. Men det er kun en del af motivationen i hendes ansøgning. Det er således forkert, at hun skulle have fået 50.000 kroner til at føre valgkamp. Det er ligeledes forkert at skrive, at pengene ikke er til kunst og ikke mindst at citere Stine Linnemann for oplysningen.
Stine Linnemann har i øvrigt også fået 50.000 kroner fra Statens Kunstfond i støtte til et projekt med titlen ’Kreativ politisk forandring’. Dette projekt finder sted i det nye år og har ikke noget med opstillingen til kommunalvalget at gøre.
Du kan læse Stine Linnemanns ansøgning til Statens Kunstfond om arbejdslegat her.
Politiken beklager at have viderebragt forkerte oplysninger - ikke mindst på en valgdag.
Kunstner Stine Linnemann fra København har fået et arbejdslegat på 50.000 kroner fra Statens Kunstfond efter en ansøgning, der blandt andet omtaler hendes opstilling til kommunalvalget, skriver Radio Loud. Stine Linnemann stiller op for borgerlisten Rolig Revolution, som hun selv har stiftet.
Roger Buch, som er kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, siger til Radio Loud, at Stine Linnemann har spillet med åbne kort. Men der kan stilles spørgsmål ved Statens Kunstfonds vurdering af ansøgningen, mener han.
»Det er klart, at pilen peger mod Statens Kunstfond, der har været vidende om, hvad det var, projektet gik ud på og alligevel har valgt at støtte det«, siger han.
Anette Østerby, som er enhedschef i Slots- og Kulturstyrelsen og ansvarlig for Statens Kunstfond, anerkender over for Radio Loud ikke, at der skulle være noget galt i støtten.
»Sådan som jeg læser det, tænker hun sin kunst ind i det. Sådan som jeg læser det, har hun tænkt sig at producere noget kunst, der knytter sig til valgkampagnen«, siger hun.
Adspurgt, hvorfor det ikke har nogen betydning for hende og Statens Kunstfond, at pengene reelt set bliver brugt til at føre valgkamp, svarer hun, at så længe pengene går til, at kunstneren i sidste ende kan producere kunst, er det godt nok.
DF vil tage sagen op med minister
Den forklaring køber Peter Skaarup, som er gruppeformand for Dansk Folkepartis folketingsgruppe og medlem af Folketingets Kulturudvalg, dog ikke.
»Jeg er dybt uenig. Jeg mener grundlæggende, at der skal være nogle klare regler for, at kunststøtte ikke går til valgkamp. Det er en skævvridning af valgkampen«, siger han til Ritzau.
Han planlægger at rejse sagen over for kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).
»Det optimale og rigtige må være, at kulturministeren skærer ud i pap over for Statens Kunstfond, at man har relativt frie vilkår at arbejde under, men at når det handler om valgkamp, må reglerne være ens. Der skal Statens Kunstfonds midler ikke gå hen«, siger han.
Også Socialdemokratiet undrer sig.
»Det er jo ikke meningen, at de offentlige kunstmidler skal gå til at støtte valgkampe for kandidater og partier. Så det er vi selvfølgelig nødt til at undersøge og høre Statens Kunstfond, hvad der ligger til grund for bevillingen«, siger kulturordfører Kasper Sand Kjær (S).
ritzau
fortsæt med at læse
