Mange af de indlagte patienter i psykiatrien når knap hjem, efter de har været indlagt, før de igen er tilbage på den psykiatriske afdeling.
I 25,8 procent af de psykiatriske indlæggelser i 2022 endte det med en genindlæggelse indenfor 30 dage.
Det viser en ny analyse fra magasinet Momentum, der udgives af Kommunernes Landsforening (KL).
Det er for mange, mener formand for Danske Regioners Psykiatri- og Socialudvalg Jacob Klærke (SF).
Udfordringen er, at de psykiatriske afdelinger, som regionerne driver, mangler pladser. Samtidig har kommunerne ikke tilstrækkeligt med hjælp som botilbud og støtte klar til patienter, som bliver udskrevet.
»Der er udfordringer med både kvalitet og kapacitet begge steder«, siger han.
Analysen viser, at de akutte genindlæggelser i psykiatrien er steget i årevis. I 2002 var det 17 procent.
»Det er jo på alle måder dårligt. Det er dårligt for regionerne, det er dårligt for kommunerne, men det er specielt dårligt for borgerne, siger Ulrik Wilbek, formand for KL’s Socialudvalg og borgmester i Viborg (V).
Samtidig er den gennemsnitlige indlæggelsestid faldet fra 28,8 dage i 2002 til 14,8 dage i 2022.
Det afspejler dog ikke kun, at der mangler pladser, men samtidig også stigende fokus på, at lange indlæggelser ikke nødvendigvis er godt for patienterne, fortæller Jacob Klærke, der er regionsrådsmedlem i Midtjylland.
Genindlæggelser i psykiatrien blev også omtalt af fagfolk i Sundhedsstrukturkommissionen. Den blev nedsat af regeringen til at komme med bud på en ny struktur for sundhedsvæsnet.
»Der er behov for, at kvaliteten af behandlingen løftes, og sammenhængen i indsatsen på tværs af sektorerne styrkes. Samtidig er kapaciteten i både behandlingspsykiatrien og i de kommunale indsatser udfordret«, skriver kommissionen i sin rapport, der udkom før sommerferien.
Ifølge formanden for SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed, Mia Kristina Hansen, har hverken regioner eller kommuner fået det løft, der skal til.
»Jeg oplever, at regionerne siger, at de gør deres, men at kommunerne ikke formår at yde den støtte, der skal til efter en indlæggelse«, siger hun:
»Samtidig oplever jeg, at kommunerne siger: Han eller hun bliver udskrevet, før de er parate til at blive udskrevet«.
Et bredt flertal i Folketinget blev i efteråret 2022 enige om en tiårsplan for psykiatrien, hvor der afsættes knap 500 millioner årligt.
Der er lagt op til løbende forhandlinger om psykiatriplanen - næste gang til efteråret.
Først ventes regeringen dog at præsentere sit bud på en reform af sundhedsvæsnets struktur, der skal forhandles med Folketingets partier.
Sundhedsstrukturkommissionen foreslår blandt andet, at psykiatrien lægges sammen med resten af sundhedsvæsnet, og at regionerne nedlægges helt eller delvist.
I regionerne håber Jacob Klærke, at forhandlingerne om psykiatrien kommer i gang så hurtigt som muligt uanset hvad.
»Jeg vil være ærgerlig, hvis man udskyder det næste kapital på baggrund af en diskussion om sundhedsstruktur, fordi meget af det, vi har behov for i psykiatrien, er uafhængigt af strukturen«, siger han.
»Det handler ikke om linjer på et kort, eller hvor den politiske ledelse er. Det handler om tilstrækkeligt med medarbejdere og pladser, og at medarbejderne er veluddannede nok til at håndtere opgaverne«.
I kommunerne håber Ulrik Wilbek, at forhandlingerne kan munde ud i et nyt tilbud til patienter, der udskrives, i form af særlige ’afklaringspladser’.
»Det skulle være sådan et tilbud, hvor man kan være i en periode på op til et halvt år, hvis man ikke kan være i eget hjem, men har behov for nærmere udredning«.
ritzau
fortsæt med at læse
