Udadtil ligner Lukas Malling en typisk 27-årig. Han bor på indre Nørrebro i København. Han studerer til markedsføringsøkonom, bruger timevis i fitnesscentret og hænger ud med venner i sin fritid. Akkurat som tusindvis af andre unge danskere.
Men Lukas Malling giver også mellem 40 og 60 kroner for en liter mælk. 65 kroner for 20 æg. Og 100 kroner for et halvt kilo hakket oksekød. Modsat tusindvis af andre unge danskere.