Mandag præsenterer regeringen en bred politisk aftale om tredje og foreløbig sidste del af en tiårsplan for psykiatrien. Den skal sikre borgere med psykisk sygdom og mentale udfordringer bedre, sammenhængende hjælp uden unødig ventetid.
Det er en aftale, som både skal fjerne ventelister for børn og unge og forhindre, at patienter med svær psykisk lidelse bliver indlagt igen og igen. Ifølge indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) skal aftalen rette op på årtiers svigt af patienter.


























