Bente Klarlund svarer på spørgsmål fra læserne. Denne gang om rødbedesafts sundhedsværdi, og om hvor mange gram kartofler, vi skal indtage, for at opnå rodfrugtens sunde gevinster.

Læser: Hvor sundt er grøntsagsjuice?

Efteråret har smittet af på læsernes spørgsmål, der i denne uge handler om rodfrugter. Foto: Miriam Dalsgaard
Efteråret har smittet af på læsernes spørgsmål, der i denne uge handler om rodfrugter. Foto: Miriam Dalsgaard
Lyt til artiklen

Hvor mange gram kartofler skal man dagligt spise for at holde tidlig død fra døren?

Gerd: 27. september havde du en klumme i Politikens papiravis om sundhed og kartofler, og du skriver bl.a., at en norsk undersøgelse viser, at blot to kartofler om dagen havde en reducerende risiko for at dø tidligt, men du skriver ikke om det er to bagekartofler eller to små kartofler til de brunede til flæskestegen juleaften, mon du kunne være lidt mere nøjagtig?

Bente Klarlund Pedersen: Ja, det er jo et godt spørgsmål om to små brunede kartofler og to bagekartofler har samme effekt. I det store norske studie fra 2024 så forskerne på, hvordan det var gået 77.000 nordmænd over en periode på 40 år. På baggrund af deltagernes oplysninger skønnede forfatterne, at der var tale om to kogte kartofler, der hver vejede 70 gram. De, der i gennemsnit spiste sådanne to kartofler om dagen, viste sig at have reduceret risiko for at dø. Deres beregninger viste også, at risikoen for at dø og risikoen for at dø specifikt af hjerte-kar-sygdom var 4 procent lavere, for hver 100 gram højere dagligt indtag af kartofler. Der er tale om en type studier, hvor man ikke kan konkludere, om det er kartoflerne som sådan eller den livsstil, som kartoffelspiserne repræsenterer, der forlænger livet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her