Det kaldes også vindueskiggersyge
Peter: Vil du skrive lidt om årsager til og behandling af forkalkning i de små blodkar, vi har i underben?
Bente Klarlund Pedersen: Når forsyningen af blod og dermed ilt er nedsat (iskæmi), kan man få ondt i læggen, når man går. Det skyldes næsten altid åreforkalkning, der forsnævrer en eller flere pulsårer til benet. Dette kaldes på fagsprog for claudicatio. Man taler også om vindueskiggersyge, fordi det er typisk, at man ved smerter stopper op og kigger på et vindue for derefter at gå videre, når smerterne har fortaget sig.


























