Smag på ordet ’stamina’. Det rummer en særlig balance mellem det maskuline og det feminine. Jeg holder af det ord. Min kære moster Alma, min mormors søster, døde i samme minut, som jeg fødte min søn. Hendes særlige ord var pligt. Et dejligt ord, sagde hun.
Stamina er i familie med pligten. Det minder os om, at livet ikke blot er en ubrudt nydelse; man må gøre sit. Man må holde ud. Stamina er den udholdenhed, livet kræver af os. Kampen for at leve op til forventninger og navigere under modstand og i relationer. Ordet er flertalsformen af stamen og refererer til de livstråde, som skæbnegudinderne spandt i mytologien for at bestemme et menneskes tid.
