Det er et strukturelt svigt, der rammer os alle
Poul: Udmærket svar i dag (til et brev fra en læser, der beskriver problemer med kommunikationen på de digitale sundhedsplatforme, red.), som dog rummer en stor mangel. Det er ikke kun denne patient og denne familie, der er ramt af den totale mangel på sammenhæng i sundhedssystemernes kommunikation med patienter og borgere. Det er vi alle.
Selv om jeg er cand.polit. med datamatik som et af mine fag – og 83 år og med mere end 40 års arbejde for, med, i og ved sundhedssektoren – har jeg, om ikke svært ved at klare det, så stor forståelse for mine mange medborgeres forvirring.