Valget af nye stole til tegnestuen på kunstakademiets Arkitektskole kan næsten ikke blive andet end en udfordring.

For arkitekt og lektor ved Kunstakademiets Arkitektskole Nicolai de Gier satte valget af de nye stole en masse tanker i gang omkring dette specifikke møbel.

Form frem for justering
»Kontorstole har i mange år været kendetegnet ved, at der var et sandt virvar af mekaniske funktioner placeret under stolen og en masse håndtag, der stak ud. I de kommende år tror jeg, vi i højere grad kommer til se kontorstole, der er mere åbne i de siddemuligheder, de tilbyder. Således vil man nok komme til at se mere organisk udformede ’siddeskulpturer’, som gennem deres form og ikke gennem justering vil tilbyde forskellige siddestillinger«, vurderer Nicolai de Gier.

Da man opholder sig en stor del af sin vågne tid i en kontorstol, mener Nicolai de Gier, at kontorstolens udseende og design er vigtige – ligesom funktionalitet.

»Godt design af kontorstole skal i bedste fald tale til os på en måde, som stimulerer vores arbejdsevne og dybest set får os til at føle os godt tilpas, hvilket fører til tilfredse medarbejdere, som igen yder mere«.

Stolen afslører hierarkiet
Kontorstolens design kan have en helt anden psykologisk effekt, som virksomhedsledere kan benytte som et virkemiddel i deres arbejde.

»På nogle arbejdspladser er kontorstolen et overordentligt vigtigt instrument i fortællingen om, hvor i hierarkiet man er placeret. I flade strukturer, hvor alle tilsyneladende er ens, kan stolen bruges som et positioneringsværkstøj. Dette kan gøres ved, at producenten sælger basisstole, som kan varieres i pris og udseende gennem forskellige materialer og derved signalere, om man hører til på direktionsgangen eller på ’gulvet’«, mener Nicolai de Gier.

Kontorstolen i hjemmet