Det lyder måske strengt, men jeg vil sige det alligevel: »Du er doven af natur!«.
Tusinder af års udvikling har sikret, at vores hjerner er programmeret til at finde den bane med mindst modstand og at spare på energien, når det er muligt. Det synes måske ikke så smart i betragtning af, at de fleste af os i dag kæmper for at finde energien til at træne 30 minutter om dagen.
Men i hele menneskets historie har overlevelse afhængt af, at vores krop og hjerne er sparsommelig – når vi ikke blev presset til at lede efter maden eller løbe væk fra noget uhyggeligt, burde vi have travlt med at lave så lidt som muligt for at spare på energien. I betragtning af, at en af de største farer for vores forfædre var at dø af sult i perioderne imellem, at de havde mad nok, giver det god mening, at vi har nedarvet det fantastiske talent for at være dovne. Dovne gener Darwin gjorde det klart, at de, der overlever, er de, der bedst kan tilpasse sig de udfordringer, deres omgivelser udgør (princippet om den stærkestes overlevelse).
