En undersøgelse blandt 54.000 kvinder konkluderer, at fertilitetsbehandling ikke øger risikoen for kræft i æggestokkene.
Undersøgelsen, der er den største af sin art i verden, bygger på data fra kvinder, der har modtaget fertilitetsbehandling i perioden 1963-98. Af dem har kun 153 udviklet kræft i æggestokkene, skriver Berlingske Tidende mandag.
Tidligere undersøgelser var for små
Flere amerikanske undersøgelser rejste i halvfemserne mistanke om sammenhængen mellem fertilitetsbehandling og udvikling af forskellige typer kræft, herunder æggestokkræft. Men Kræftens Bekæmpelse, der står bag undersøgelsen frikender nu hormonerne.




























