Efter næsten et halvt års træning er den store maratonfinale nu overstået. Hvilken effekt har det haft på dig i dagene efter? »Første gang, jeg talte om at løbe maraton, var jeg 20 år gammel. Derfor var det så dejligt at komme i mål, men kort efter kom trætheden, og jeg måtte hjem og hvile. Jeg har det rigtig godt med, at det er overstået. Det nåede at fylde lidt vel meget til sidst, og nu ser jeg frem til at sætte tid af til andet end løb«. Mange mener, at træningen er den store udfordring, når det kommer til maraton, men selve løbet er ofte også forbundet med store følelser – hvordan oplevede du dagen? »Jeg har hele tiden troet på, at jeg nok skulle gennemføre, fordi jeg fulgte et træningsprogram, men jeg blev overrasket over flere andre aspekter undervejs – blandt andet, at man ikke bare blindt kunne følge med fartholderne hele vejen, fordi de for eksempel ikke stoppede ved vanddepoterne«.

»Man kunne hurtigt komme bagud. Jeg blev utrolig træt af sukkerstads, og ved 33 kilometer ramte jeg muren og gik fra at have løbet med overskud til at måtte helt ned og gå. Jeg kom igennem ved at tælle mine skridt under langsommere løb. Først 100 skridt, så 50, og til sidst talte jeg kun til to skridt af gangen, så udmattet var jeg. Det var ret interessant at acceptere nye forhold og lægge en ny strategi undervejs«. Hvad er det vigtigste, du har fået ud af hele denne maratonproces? »De sunde vaner i forhold til kost, væske og hvile er blevet helt naturlige for mig nu. Før i tiden vidste jeg, hvad der var sundt, men jeg var det ikke nødvendigvis. Nu har jeg behov for at være sund og er det derfor som udgangspunkt«. Hvad er dit bedste råd til andre maratondebutanter? »Sørg for at have de rigtige sko med ordentlig støtte, tilpas med plads og gode såler«. Hvad er dit næste mål? »Jeg vil bruge min nyerhvervede topform til at blive bedre til tennis. Desuden vil min søn gerne løbe Eremitageløbet, så det vil jeg gøre sammen med ham, og min kone har efter i søndags talt om også at ville løbe maraton«.