Forkert medicin, skader der er opstået under undersøgelser og journaler, der bliver væk. Det er nogle af den type fejl, som 19 procent af danskerne oplever, når de er indlagt på hospitalet.
Det viser en ny, landsdækkende undersøgelse fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Danske Regioner.
I undersøgelsen forklarer en af de patienter, der har oplevet fejl under indlæggelsen, at vedkommende havde voldsomme smerter efter en operation, men at han ikke kunne få noget smertestillende.



























