Kastanjedyr er det ultimative symbol på efterårsferie.
Men det er længe siden, at det var højdepunktet, når vi sad og puttede tændstikker ind i de brune, glatte knolde.
I dag er efterårsferien et megaridt gennem kulturtilbud, forlystelser, sjov og spas. Kulturnatten skyder ugen i gang, og så kører det ellers løs i mange familier. Undgå feriestress
Men ofte bliver de mange tilbud for meget.
Undersøgelser har vist, at børn kan blive stressede af de mange aktiviteter, hvis hele ugen er programsat. Det er også erfaringen fra børnepsykolog og daginstitutionskonsulent Margrethe Brun Hansen, når hun er på besøg i børnehaver den første uge efter efterårsferien.




























