Forældre er typisk meget opmærksomme på, at vandet udgør en fare, når de tager deres små børn med til stranden, men de færreste tænker på, at det gælder om at passe mindst lige så godt på, hvis familien har et lille bassin, vandløb eller måske en dam med guldfisk i baghaven.
Det kan være farligt. Havebassinner er nemlig den hyppigste årsag til, at børn i alderen 1-4 år lider druknedøden.




























