Når vi spiser fedt, skal fedtet nedbrydes, og den proces tager bestemte enzymer sig af. Men hvor flittige disse enzymer er, har hidtil været et ubesvaret spørgsmål.
Nu har et hold forskere fra Nano Science Center ved Kemisk Institut på Københavns Universitet imidlertid skaffet svaret.
Og deres undersøgelse, som netop er offentliggjort i form af en videnskabelig artikel i det ansete tidsskrift Journal of the American Chemical Society, tegner et billede af en vis dovenskab:
De fedtnedbrydende enzymer, der produceres af særlige celler i kroppen, arbejder nemlig kun cirka 15 procent af døgnets timer.
Enzymer på overarbejde
Men piller man lidt ved dem, bør de faktisk kunne tvinges til at arbejde langt mere og dermed nedbryde mere fedt, viser artiklen.
På sigt kan netop muligheden for at få fedtnedbrydende enzymer til at arbejde mere vise sig at være en særdeles god nyhed for de mange mennesker, som slås med overvægt og de lidelser, der ofte følger i kølvandet på fedme. Herunder diabetes 2 og hjerte-kar-sygdomme. LÆS OGSÅKaloriefrit sødestof er på vej ud i butikkerne
»I løbet af de næste 10-15 år bør det nemlig være muligt at producere medicin, som stimulerer de fedtnedbrydende enzymer i vores krop, så de i stedet for at arbejde 15 procent af tiden bliver sat til at knokle langt hårdere«, siger lederen af undersøgelsen, professor Dimitrios Stamou fra Nano Science Center. Kroppen efterlignet
For at kigge ned i fedtnedbrydningens maskinrum anvendte forskerne et fedtnedbrydende enzym, som blev leveret af Novozymes - og så blev der ellers forsket i mikroformat, fortæller professor Stamou:
»Vi var nødt til at arbejde helt nede på enkeltmolekyleniveau for at måle enzymernes arbejdsmønster. Og det var først, da vi fik den forsøgsopstilling til at fungere, at vi begyndte at få resultater«.
Som stjerner på himlen
Enzymmolekylerne blev fordelt på en glasplade, der var overfladebehandlet med en blanding af fedtsyrer og proteiner - og dermed efterlignede det 'arbejdsmiljø', fedtnedbrydende enzymer møder i den menneskelige organisme. Men de fedtsyrer, der var på glaspladen, var på et punkt højst specielle:
De udsendte nemlig et lysglimt, hver gang et enzymmolekyle tog en 'bid'. Og ved at måle lysglimtene kunne Dimitrios Stamou og hans kolleger derfor se, hvor aktive enzymmolekylerne var.
LÆS OGSÅFedmebehandling virker dårligt
»At studere enzymmolekylerne var næsten som at se op på en nattehimmel, hvor stjernerne står og blinker. På den måde fandt vi altså ud af, at de fedtnedbrydende enzymer kun er aktive omkring 15 procent af tiden, og ellers er de i hvile«, forklarer professor Stamou. Længere arbejdsdage
Efterhånden som arbejdet skred frem, begyndte forskerne at eksperimentere med miljøet på glaspladens overflade, og ved at ændre sammensætningen af fedtsyrer og proteiner lykkedes det dem til sidst at »provokere« de fedtnedbrydende enzymmolekyler til at øge arbejdstiden, fortæller Dimitrios Stamou:
»I stedet for at arbejde 15 procent af tiden arbejdede de nu 45 procent af tiden. Arbejdstempoet som sådan gik imidlertid ikke op, hvilket man ellers ud fra enzymers generelle virkemåde skulle forvente. Hvorfor fedtnedbrydende enzymer tilsyneladende kun arbejder med én hastighed, kan vi endnu ikke forklare. Men når man ikke kan hæve deres arbejdstempo, kan man jo øge deres produktivitet ved at forlænge deres arbejdsdage«.
»Og det er det, vi har vist er muligt«, siger Dimitrios Stamou.
