»Ja, det er også over min grænse, men jeg vil bare lige se, hvordan de sprøjter det der ind«, siger en dame til sin veninde og hiver hende i ærmet. De to møver sig ind i kvindemængden, som har stimlet sammen på den pink løber i Forum. Alle blikke er rettet mod Janni Solgaard, som har lagt sig i den hvide stol. Nogle af tilskuerne nærmest bøjer sig ind over patienten, mens lægen fra privathospitalet Aleris-Hamlet tegner på hendes kinder. »Har du fået lavet det før?« »Er du nervøs?« Stemningen om stolen er helt tæt at spænding, og snakken går lystigt – lige indtil sprøjten bliver fundet frem. Så er der stille.
LÆS OGSÅ Botox for 2.400 kroner: 22-årige Daniels pande gjorde ham flov
Stigende interesse
De nysgerrige blikke ændrer karakter og stemningen emmer pludselig af ubehag og nervøsitet. Flere tager hånden op foran munden.
»Jamen, held og lykke med det!«, siger en af de fremmødte og stikker af, sekunder inden den lille lyserøde sprøjte finder vej til den første tegning på huden.
Så tvinges nålen igennem, og 43-årige Janni Solgaards kinder begynder at vokse. Om en halv time har hun ’et friskere look’.
Selv om en undersøgelse viser, at hver fjerde dansker overvejer, om de skal lægge krop til nål og skalpel på en skønhedsklinik, så var det ikke hver fjerde, der syntes, det var lige rart at se et ’liveindgreb’ på Feminas Kvindemesse i Forum denne weekend.
Kia har mistet 10 venner på sine skønhedsoperationer I spotlyset midt mellem makeupprodukter, muddermassager, modetøj og chokolader viser privathospitalet Aleris-Hamlet tre gange om dagen, hvordan filler- og botoxbehandlinger virker. Men det er ikke for at genere nogen, forsikrer overlæge i plastik- og kosmetisk kirurgi Elisabet Gudmundsdottir fra Aleris-Hamlets Hospitaler. »Da jeg lavede læber i går, ved jeg, at der var nogle af tilskuerne, der fik det dårligt. Men der vil jo altid være nogle der har det dårligt med nåle. Vi viser dem, hvordan det foregår, fordi der er en stigende interesse for kosmetiske indgreb. Kvinder vil have ren hud og lange øjenvipper. De vil se friske ud, men de tør ikke booke en konsultation, fordi de ikke ved præcis, hvad de går ind til«, siger hun. Et intimt indgreb Branchen vurderer, at 10.000-20.000 danskere bliver opereret om året, og antallet stiger med cirka 10 procent hvert år. Også mænd er i kampen mod alderdom, siger Elisabet Gudmundsdottir.




























