Frygten for at blive stemplet som social bedrager, fordi man spiser og sover sammen med en kæreste, er blevet så stor, at den ligefrem hæmmer borgernes liv, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
»Der er skabt så meget usikkerhed, at det er nødvendigt at præcisere og forklare reglerne tydeligt – både for borgerne og sagsbehandlerne. Reglerne skal naturligvis overholdes, men de skal jo ikke skræmme og hæmme folk«, siger socialminister Karen Hækkerup (S) om de læse let-vejledninger, som ministeriet udsender mandag.




























