At astma er en lidelse, der gør det svært at trække vejret er langt fra en nyhed. Det er det til gengæld, at sygdommen også går ud over kvinders fertilitet.
Ny forskning viser, at kvinder med astma har langt sværere ved at blive gravide end deres raske medsøstre. Det gælder særligt, hvis de er ældre end 30 år og har moderat til svær astma, der ikke er ordentlig behandlet, skriver Astma-Allergi Danmark i deres nyhedsbrev.




























