Der er kommet mere salat og mindre vin på de danske middagsborde, og cigaretterne bliver ikke røget med samme hast som tidligere. Til gengæld er vi hurtigere til at trække i løbetøjet og få smidt nogle af de overflødige kilo.
Så godt som alle grupper i samfundet har fået en sundere levevis inden for de seneste tre år, viser Den Nationale Sundhedsprofil 2013, som Sundhedsstyrelsen står bag.



























