Egentlig havde de altid været nogenlunde enige om, hvor hyppigt det skulle foregå. Men da Sanne blev gravid, mistede Peter mere og mere lysten til sex i takt med, at Sannes mave voksede.
»Jeg følte mig meget afvist, og blev flere gange rigtig ked af det. Jeg følte mig direkte utiltrækkende, fordi Peter ikke havde lyst så ofte, som jeg havde. Til sidst lukkede jeg bare selv helt ned for min lyst også«, fortæller Sanne, der ikke ønsker at få sit efternavn i avisen på grund af mandens job som fængselsbetjent.




























