Sundhedsminister Nick Hækkerup (S) får opbakning fra fagforeningen 3F til sit forslag om at indføre systematiske helbredsundersøgelser af særligt udsatte borgere.
Ufaglærte og kortuddannede personer har generelt en større risiko for at udvikle livstruende sygdomme, og 3F gennemførte fra 2010 til 2013 et projekt med flere tusinde medlemmer, som viste en klar effekt, lyder det fra Jane Korczak, næstformand i 3F.




























