Der er mange myter om, hvad der er godt og skidt for sædkvaliteten. Professor i miljømedicin Tina Kold Jensen luger ud i fup og fakta.
Den største synder har man ikke selv indflydelse på. Det er nemlig din mors hang til tobak, mens hun var gravid, der er afgørende for en god eller dårlig sædkvalitet. Sædkvaliteten bliver formentlig også ringere, hvis du selv ryger, men det ser værst ud, hvis din mor røg.




























