Når 415.567 danskere i 2013 ifølge Statens Serum Institut fik en recept fra den praktiserende læge på et morfinpræparat, skyldes det ifølge smerteprofessor Per Sjøgren, overlæge på Palliativ Forskningsenhed på Rigshospitalet, at de stærke piller er »den nemme løsning for lægen«.
»Lægerne anvender de her stoffer som noget af det første, selvom de burde anvende andre ikke-vanedannende smertestillende midler og relevante træningsprogrammer til for eksempel ryggen«, siger han.




























