Får du også rutinemæssigt at vide af din tandlæge, at det er en god idé at bruge tandtråd hver dag? De fleste vil formodentlig nikke ja til det spørgsmål, for daglig brug af tandtråd er sammen med tandbørstning med fluortandpasta råd nummer 1 til at passe godt på sine tænder, hvis man spørger Tandlægeforeningen, sammenslutningen af tandlæger i Danmark.
Sådan har det også været i USA indtil for ganske nylig, men nu har de amerikanske sundhedsmyndigheder efter i 37 år at have opfordret til at bruge tandtråd besluttet at fjerne det generelle råd.




























