Lægerne og sygeplejerskerne på Rigshospitalets 11. sal, hvor man behandler folk med kredsløbssygdomme, synes, at de har gjort, hvad de kunne.
Antallet af henviste patienter er på tre år steget fra 2.940 i 2013 til 3.429, men lønbudgettet har været uændret, og personalet på Karkirurgisk Klinik har leveret langt mere end de 2 procent ekstra hvert år, som har været kravet fra regeringen.


























