Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Klarlunds klumme: Fedme er en ond cirkel

Lyt til artiklen

Januar er højsæson for slankekure. Ethvert ugeblad med respekt for sig selv har ’en kur, der dur’, men man kan spekulere på, om disse kure mon virkelig er effektive, når fedme trods alt fylder så meget i vores verden. Januar-slankeråd afhjælper næppe de alvorlige sider af fedmeepidemien, og der er i øvrigt stor uenighed om, hvor problemets kerne ligger.

I slutningen af det forgangne år blev fronterne i fedmedebatten trukket hårdt op. På den ene side er der læger og forskere med overlæge Jens Christian Holm i spidsen, der mener, at fedme skal kategoriseres som en sygdom. På den anden side mener professor Peter Gøtzsche, at fedme ikke er en sygdom, men en selvforskyldt tilstand. En tredje front, en kreds af forskere på projektet Governing Obesity på Københavns Universitet, meldte sig i offentligheden med en vigtig kronik i Berlingske. De argumenterer for, at fedme kun i begrænset omfang er selvforskyldt, og at fedme kan medvirke til sygdom, men ikke er en sygdom. Og så mener de, at et af de største problemer i forbindelse med fedme er den ringeagtende og stigmatiserende måde, som tykke mennesker ofte opfattes og behandles på.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her