Finn Kristensen: Jeg er en gammel pensionist, der både har høreapparat og svagt syn, men ellers er jeg fysisk rask. Min søn fortalte i foråret, at en af hans venners gamle far havde fået et langt bedre syn, efter at han var begyndt at tage cannabisolie, og det lød så godt og interessant, at jeg også ville forsøge det, så jeg fik bestilt sådanne dråber via nettet. Jeg forsøgte forgæves efter orientering, samt hvor meget jeg skulle bruge. Jeg startede første uge med at tage én dråbe tre gange dagligt efter hvert måltid, og ugen efter satte jeg dosissen op til to dråber. Nu tager jeg tre dråber efter hvert måltid, altså ni dråber dagligt. Jeg kan ikke mærke nogen forskel på synet efter cirka tre måneder. Hvad mener du?
Bente Klarlund Pedersen: Der er stor interesse for cannabis som muligt lægemiddel, faktisk så stor, at politikerne i praksis har valgt at omgå det nuværende lægemiddelgodkendelsessystem ved at frigive cannabisolie til en gruppe patienter og samtidig forlange, at lægen skal ind over som gidsel.




























