Bente Klarlunds klumme: Plantebaseret kost er godt for miljøet, men ikke nødvendigvis for børnene

Finn Frandsen/POLFOTO
Finn Frandsen/POLFOTO
Lyt til artiklen

Flere og flere mennesker vælger en vegetarisk eller vegansk livsstil. Vegetarer er en betegnelse for personer, der udelukkende spiser planteføde med eller uden mælkeprodukter og/eller æg. De spiser ingen former for kød, fjerkræ, fisk eller skaldyr. Veganere lever også plantebaseret og undgår samtidig animalske produkter som mælk, æg, ost og honning. Folk bliver især vegetarer af hensyn til miljøet, sundheden og dyrenes velfærd. Med et ensidigt blik på miljøet vinder vegetarkosten. Men hvordan er det med menneskers sundhed?

Resultaterne er ikke entydige. Et studie fra 2013, der fulgte mere end 95.000 personer i USA, fandt, at der er 12 procent mindre risiko for, at vegetarer dør af alle dødsårsager, end der er for ikke-vegetarer. Et andet studie fra Australien fulgte mere end 267.000 personer i seks år. Når forskerne granskede deres datasæt, fandt de, at den lavere dødelighed blandt vegetarer ikke kunne tilskrives fravalg af kød, men en generelt sundere adfærd, f.eks. at de ikke røg, havde en lavere vægt og dyrkede motion. Det ser altså ud til, at voksne kan være sunde både med og uden kød, om end anden forskning taler for at skære ned på kød fra de firbenede dyr og droppe det forarbejdede kød.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her