735 kvinder - hvor lægerne havde mistanke om brystkræft - blev aldrig undersøgt korrekt på Radiologisk Afdeling på Ringsted Sygehus.
Af uvisse grunde valgte den daværende lægelige ledelse på afdelingen fra 1. marts 2013 til 24. maj 2017 kun at tilbyde kvinderne mammografi, altså en røntgenundersøgelse af brystet, men ikke de to andre centrale led i en fagligt set korrekt klinisk mammografi.