Jeg har røget omkring 15 smøger om dagen i over 50 år. Du skal ikke regne det ud i kroner og øre, så bliver du bare i dårligt humør. Jeg har mest røget Prince, men da jeg arbejdede i Afrika, røg jeg bare de mærker, jeg kunne få fat på. Jeg begyndte som barn sammen med kammeraterne. En sad og røg, så fik man et hiv. Næste skridt var at inhalere og blive dårlig. Det var grimt, jeg blev svimmel og mærkelig i hovedet. Hvad fanden var det? Alligevel prøvede jeg en gang mere. Måske fordi vennerne røg. De kunne godt, så kan jeg også. Da jeg kom over fasen med svimmelhed, blev det en stor tilfredsstillelse at ryge. Jeg fik det godt og var noget sammen med alle de andre, som røg. Det var jo helt normalt at ryge dengang. Alle røg indendørs, mine forældre og min storebror røg. Når vi havde gæster, skulle man skære sig igennem tågerne.

Jeg holdt op i marts i år, fordi jeg var kommet i den alder, hvor jeg tænkte, om jeg skal ryge resten af livet eller bruge tiden på noget andet. Smøgen var en fast del af alt, hvad jeg lavede. Når jeg arbejdede, så havde jeg da lige fortjent en smøg og måtte ud at ryge. Jeg kunne vælge at blive dårligere og dårligere og måske dø af det eller stoppe nu og få det bedre. Jeg havde røget mange år og blev mere og mere forpustet, når jeg cyklede. Det var en af grundene til, at jeg spekulerede over, hvordan jeg skulle holde op. Jeg havde hørt om en mand i en by, der hedder Ans. Du kan godt kalde ham en slags alternativ behandler. Han tilbød rygestop, og nogle venner havde besøgt ham med succes. Jeg sagde til mig selv, at når jeg tager ned til ham, så er det slut med at ryge. Jeg røg den sidste på en parkeringsplads. Den var ligesom alle de andre.