Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Politikens ultimative guide til rygestop – læs den og lev længere

Hvert år dør over 10.000 danskere af rygning. Men hvilke metoder er mest effektive til et succesfuldt rygestop? Og hvordan griber du egentlig et rygestop bedst an? Politiken guider og forklarer.

Kun tre ud af ti er røgfri et år efter de forsøgte sig med et rygestop – hvis de brugte den allermest effektfulde metode.

»Det er en enorm succes og super godt, at det kan lykkes 31 procent at være røgfri efter et år«, siger specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen Mads Lind.

Han har for Politiken rangordnet effekten af forskellige rygestoptiltag.

Den dårligste teknik til et varigt rygestop er ’en kold tyrker’. Kun 4 procent er fortsat røgfri efter et år.

Den bedste metode er et rygestopkursus i gruppe kombineret med rygestopmedicinen vareniclin, f.eks. Champix. Her er 31 procent røgfri efter et år.

»Vi kommer ikke højere op i forhold til succesrate. Tobak er noget af det mest afhængighedsskabende. En rygers hjerne ændrer sig af at ryge, den får en helt anden biologi, hvor nikotinen bliver livsnødvendig. Trangen til tobak er helt på linje med trangen til mad og vand«, siger han.

Forsøg med rotter har vist, at de foretrækker nikotin frem for mad. På samme måde gælder det for mennesker, påpeger Mads Lind.

»Forskere kalder rygetrangen for en pseudodrift. Der findes ikke noget stærkere i mennesket end drifter. At være ryger og ikke få sin nikotin svarer til at være sindssygt tørstig og ikke måtte få vand. I de uger, hvor hjernen indstiller signalerne og mangler nikotinen, vil personen opleve en enorm trang til cigaretter. Kroppen råber på nikotin. Derfor er succes for hver tredje enormt flot«, siger Mads Lind.

Signaler i nervecentreret i hjernen skal under et rygestop biologisk ændres tilbage til et liv uden nikotin.

Den proces medfører de meget ubehagelige abstinenser, som nikotinerstatning og medicinen dæmper.

Derfor giver den form for hjælp bedre resultater, end den tidligere rygers viljestyrke alene.

»Det er primitive drifter, rygerne slås med. Derfor er det så enormt kraftfuldt og samtidig ubevidst. Man skal for eksempel holde sig fra at drikke alkohol i den periode, når man er i gang med sit rygestop, så man styrer sig selv væk fra de steder, hvor man normalt ville ryge. Så kan man bruge hjælpemidler til at bekæmpe abstinenser og rådgivning fx fra Stoplinien til at forstå alle de faldegruber der er, når man skal være røgfri«, siger Mads Lind, specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen.




Sådan kvitter du tobakken

Psykolog i Kræftens Bekæmpelses forebyggelsesafdeling Sine Maria Helldén har i mere end fem år via Stoplinien talt med rygere, der vil kvitte tobakken.

I dag uddanner hun rygestoprådgivere.

Læs, hvordan du stopper med at ryge.


Fase 1

Kom godt i gang

Find din motivation

»Hvorfor stoppe? Mange har måske en holdning til, hvorfor du bør stoppe, men det er ikke dem, det handler om, men dig. Hvad motiverer dig? Hvad vil et rygestop bidrage med i dit liv – bedre helbred, flere penge, mere energi, frihed? Er du i tvivl, om du er klar til et rygestop, så ring til Stoplinien. Nogle gange kan det sværeste være at tage beslutningen, og der kan gode spørgsmål og en, der lytter, gøre en stor forskel«.

Lyt til din krop

»Det kræver en indsats at ændre en måske 30 år gamle vane. Det sker ikke af sig selv. Så vær nysgerrig over for dig selv og dine reaktioner, da der er meget information at hente. Rygestoppet er en proces, hvor du skal lære dig selv at kende, så du kan takle abstinenser og rygetrang og gøre noget andet, end du plejer, så du ikke falder i«.

Sæt stopdato

»Det virker at sætte en stopdato. Også selv om du trapper ned, er det en god idé med en dato – hertil og ikke længere – så du slipper for at forhandle med dig selv i tide og i utide. Den kamp taber du let til cigaretterne. En dato øger chancen for succes«.

Få hjælp

»Ring til Stoplinien, det er gratis og et godt første skridt. De kan hjælpe dig med at forberede dit rygestop eller finde et gratis rygestopforløb, hvor du bor. De fleste kommuner har både rygestophold og individuelle forløb. Download appen E-kvit til voksne eller Xhale for unge med små film, og få opmuntrende beskeder og se, hvor mange penge du sparer. De giver opbakning og inspiration hele vejen gennem forløbet, også flere måneder efter at du er stoppet«.


Fase 2

Den første tid

Vær klar til modstand

»Forbered den første tid efter rygestoppet, der for mange er den sværeste. Tag én dag ad gangen. Og overvej, hvordan du vil takle rygetrangen. Nikotinprodukter og rygestopmedicin afhjælper abstinenserne og tager en del af rygetrangen, men hav også andre strategier at trække på – eksempelvis gå en tur, tænd for radioen, ring til en ven, når trangen melder sig«.

Surf på bølgen af din rygetrang

»Rygetrang kommer i bølger af 3-7 minutters varighed. Hvis ikke du handler på impulsen, vil den aftage igen og forsvinde. Mærk hele ’bølgen’s forløb i kroppen, fra den bygger op, til den topper og aftager. Læg mærke til tanker og følelser. Det giver indre frihed ikke at ligge under for sin rygetrang og handle på impulserne«.

Undgå falske abstinenser

»Som ryger er du fysisk afhængig af nikotin og får derfor abstinenser, når du stopper, som humørsvingninger, influenzalignende symptomer, svimmelhed eller hovedpine. Men ikke alt ubehag behøver at skyldes rygestoppet. For lidt søvn og lavt blodsukker kan give lignende ubehag. Sørg derfor for at leve sundt og få opfyldt dine basale behov under rygestoppet«.

Brug nikotinpræparater/medicin

»Nikotinerstatning eller rygestopmedicin fører til færre abstinenser og tager dele af de fysiske påvirkninger fra dit rygestop. Derfor øger du chancen for succes, hvis du ikke også skal kæmpe mod kroppens modtræk, abstinenserne. Så kan du koncentrere dig om at ændre vanerne i stedet«.


Fase 3

Sådan bliver dit rygestop en varig succes

Engager dit netværk

»Anerkendelse og opbakning giver energi til at fortsætte ad det gode spor. Så fortæl folk, at du er stoppet. Det forpligter også. Find eventuelt en anden at stoppe sammen med, så kan I løbende udveksle erfaringer og holde hinanden til ilden«.

Fejr dine succeser

»Det kræver ikke så lidt at stoppe med at ryge, så anerkend din egen succes. Stop op undervejs og bemærk, hvad du gør, som virker godt. Byg videre på dine gode erfaringer. Hver eneste cigaret du har undgået at ryge, er et skridt på vejen. Nyd de forandringer, du oplever, og bliv ved med at fejre nye milepæle, også efter tre måneder og et halvt år«.

Hold fast

»Læg mærke til de positive forandringer – fysisk, økonomisk og socialt. Første mål var at blive røgfri. Sæt nye mål, f.eks. jeg vil være røgfri i et år. Om tre år. Tag ikke en cigaret efter et halvt år, fordi du tænker, at nu kører det. De færreste kan klare det og falder tilbage. Så hold fast i det, du har opnået, at det er lykkedes, det du satte dig for«.

PRØV QUIZ:

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Lars Igum Rasmussen eller sundhed, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

Forsiden

Annonce