Når vi er døende, har vi ofte brug for lindrende hjælp fra sundhedsvæsnet. Den kan vi få i regionalt regi på landets hospitaler eller via kommunale tilbud, hjemmesygeplejen og egen læge. Hvis region, kommune og lægen ikke samarbejder, har det store konsekvenser. Jessie Hallas’ mor var 98 år og havde kræft. Man var enige om, at hun ikke skulle behandles – bare smertelindres. Efter et langt og usammenhængende forløb endte hun med at dø på en akutafdeling uden ordentlig smertelindring og fik efter Jessie Hallas’ mening en uværdig død.
»Jeg ringer til hospitalet og siger, jeg gerne vil have hende på hospice, men lægen siger, at min mor ikke er syg nok«
Jessie Hallas mistede sin mor i 2018. Hun lå på en akutafdeling, der ville af med hende, mens kommunen ikke ville modtage hende. Og hun var ikke syg nok til hospice, sagde hospitalslægen. Det endte med, hun døde, mens hun ventede på afklaring. Mens der ikke var meget hjælp at hente i sundhedsvæsnet, fik Jessie Hallas opbakning af sin mand, Mogens Hallas.
Foto: Miriam Dalsgaard/POLFOTO
Lyt til artiklen
Henter...
»Jeg har fortrængt det. Det var meget traumatisk for mig. Jeg skrev en masse ned, som jeg har smidt ud. Jeg var nødt til at lægge det bag mig. Så jeg har lige måttet genopfriske … Det var min mor, hun var 98.
Min mor havde brystkræft for 7-8 år siden. Og for et par år siden havde hun også haft nogle meget voldsomme smerter i lysken, hvor vi var akut på sygehuset for at finde ud af, hvad det var. Der konstaterede de, at hun havde et bækkenbrud, og at hun har metastaser i bækkenet. Formentlig var metastaserne årsag til bækkenbruddet.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
