John Jørgensen:Jeg er 62 år og har fået konstateret osteoporose. Jeg tager nu den anbefalede mængde D-vitamin og kalktilskud og spiser de produkter, der tilrådes. Jeg har desværre gennem næsten 30 år dagligt drukket 1,5 liter skøn læskende Pepsi Max – cola uden sukker. Jeg ryger ikke, drikker ikke te, kaffe, øl og anden alkohol, så det var min eneste last. Da jeg fik konstateret knogleskørheden, droppede jeg selvfølgelig omgående colaen, som er meget syreholdig. Min teori går ud på, at colaen afkalker kroppen mere, end kroppen får tilført af kalk gennem normal kost, og colaen modvirker optagelse af evt. kalktilskud. Har du nogen viden eller dokumentation for, om dette kan være korrekt?
Bente Klarlund besvarer spørgsmål om sundhed, denne gang om cola og knogleskørhed.




























