Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Risiko for farlig flåtsmitte i Tisvilde Hegn i Nordsjælland

Hvis man går rundt i skoven i Tisvilde, skal man være opmærksom på flåter. Nogle af de flåter, der er i Tisvilde Hegn, bærer nemlig på den farlige sygdom TBE. Foto: Richard Bartz
Hvis man går rundt i skoven i Tisvilde, skal man være opmærksom på flåter. Nogle af de flåter, der er i Tisvilde Hegn, bærer nemlig på den farlige sygdom TBE. Foto: Richard Bartz
Lyt til artiklen

Hvis man går rundt i skoven i Tisvilde, skal man være ekstra opmærksom på flåtbid. Nogle af de flåter, der er i Tisvilde Hegn, bærer nemlig på den farlige sygdom TBE.

Det skriver Statens Serum Institut (SSI) i en pressemeddelelse.

I sommer blev tre personer fra Nordsjælland smittet med hjernebetændelsessygdommen TBE, som overføres til mennesker fra skovflåter.

GUIDE: Sådan fjerner du en flåt

Derfor har SSI nu undersøgt flåter fra Tisvilde Hegn og fundet frem til, at nogle af de indsamlede flåter indeholder hjernebetændelsessygdommen TBE.

»Påvisning af dette såkaldte 'mikrofokus' bekræfter, at der p.t. er en risiko for TBE-smitte efter flåtbid, hvis man færdes i Tisvilde Hegn«, siger afdelingslæge fra SSI Peter Henrik Andersen.

Alvorlig virus fra flåter er mere udbredt end hidtil troet

Ved smitte af TBE kan man risikere at få følgevirkninger som lammelser af armen, påvirkning af hjernen og indlæringsvanskeligheder. Det sker ifølge SSI for omkring en tredjedel af dem, der indlægges med sygdommen.

Er man på skovtur i Tisvilde Hegn eller andre risikoområder som eksempelvis Bornholm, opfordrer SSI til, at man undersøger sig selv og eventuelle børn for flåtbid.

Finder man en flåt, skal man fjerne den straks med en pincet eller med neglene, oplyser instituttet.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her