Eigil Winkel: Er det ikke vigtigt at gøre opmærksom på, at man skal sørge for at få rigeligt med væske, uanset hvilken kostomlægning man vælger?
Bente Klarlund Pedersen: Du har bestemt ret i, at vi har brug for væske, uanset hvilken kost vi vælger. Hvis man faster over længere tid, er det vigtigt at drikke. Ramadanen er i den sammenhæng en relativt kortvarende faste, der som hovedregel ikke udgør en sundhedsfare, selv om man ikke drikker.




























