Nu er 254 personer indlagt med coronavirus - 55 på intensiv

Der er indlagt 131 patienter med bekræftet Covid-19 i Region Hovedstaden. Her ses et af regionens hospitaler, Hvidovre.  Foto: Martin Lehmann/POLFOTO
Der er indlagt 131 patienter med bekræftet Covid-19 i Region Hovedstaden. Her ses et af regionens hospitaler, Hvidovre. Foto: Martin Lehmann/POLFOTO
Lyt til artiklen

Der fortsætter med at komme flere indlæggelser med danskere, som er smittet med coronavirus.

Mandag er tallet steget til 254 personer, hvilket er 22 flere end søndag. Det oplyser Statens Serum Institut.

Ud af de indlagte er 55 på en intensiv afdeling, og 47 er så hårdt medtaget, at de har brug for en respirator. Søndag var der 46 patienter på intensiv, hvoraf 40 var i respirator.

De danske sundhedsmyndigheder har de seneste uger meldt ud, at de forventer en stor stigning i antallet af indlæggelser i løbet af foråret.

De flere coronapatienter forventes at sætte sygehusene under pres, og derfor arbejdes der på at skabe mere kapacitet.

Blandt andet er ikke-akutte operationer udskudt, og man oplærer personale til at kunne tage hånd om coronapatienterne.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her