I Nordfløjen er der foreløbig indrettet tre flersengsstuer til i alt 30 patienter med covid-19, som har brug for intensiv behandling. Hver stue har altså 10 senge.
Personalet er i gang med de sidste forberedelser, inden afdelingen, COVita, åbner på mandag og er klar til at tage imod de første patienter. Konstitueret afdelingssygeplejerske Christina Wood (tv) og klinisk sygeplejespecialist Marie Collet er nogle af de ansatte på intensivafdelingen.
Pårørende til corona-patienter skal indstille sig på, at der bliver begrænset mulighed for besøg på grund af smitterisiko. Der vil selvfølgelig være undtagelser. Eksempelvis hvis en patient er meget dårlig eller i risiko for at dø.
På sengeafsnittet er der blandt andet udstyr til behandling med ilt og udstyr til at syge slim op fra patienternes lunger. De kan ikke hoste selv, når de er koblet til en respirator.
På en flersengsstue kan patienter med samme infektion indlægges i det, som hedder kohorteisolation. De kan ikke smitte hinanden, for de fejler samme sygdom, nemlig covid-19.
Ved hver seng er en skærm, der overvåger vitale funktioner i kroppen som puls og iltmætning i blodet. En stor del af arbejdet på en intensivafdeling består af overvågning af, hvordan patienten har det.
Det ny corona-hospital er for patienter, som har brug for intensiv behandling. Langt de fleste af dem vil være så dårlige, at de har brug for at ligge i respirator, som trækker vejret for dem. En slange føres fra respiratoren ned gennem halsen til patientens lunger.
Jan Bonde er ledende overlæge på COVita og er ansvarlig for behandlingen af patienterne. Han går til opgaven med ærefrygt og stor respekt, siger han i et interview med Politiken.
Hvis der bliver behov for det, kan der etableres yderligere 90 intensive pladser til corona-patienter i Nordfløjen i tilknytning til Rigshospitalet. Bygningen er ikke taget i brug endnu.
Der findes ingen medicinsk behandling mod coronavirus covid-19, som er en ny sygdom, opdaget i Kina. Men patienter kan få behandling, der kan understøtte de kropslige funktioner. For eksempel medicin, som kan holde blodtrykket oppe. Medicinen bliver ført ind i blodårerne via et kateter. Maskinerne her sørger for, at der kommer den rette mængde ind på den rette tid.
Her skal personalet klæde om. I arbejdet med patienterne skal de ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning bære værnemidlerne handsker, væskeafvisende, langærmet engangsovertrækskittel, kirurgisk maske og visir/beskyttelsesbriller.