Bekymret mor: Vi er en familie på 5, mor, far og tre drenge på hhv. 9, 5 og 1 år. Vi bor på 100 kvadratmeter i København. Jeg er urolig, fordi jeg føler, at vi ikke vil kunne overholde Sundhedsstyrelsens retningslinjer ved isolation i eget hjem.
Som en helt almindelig børnefamilie er vi hjemsøgt af snot på denne tid af året. Den ene dag hoster det ene barn, den anden dag snotter det andet. Så er der måske en forælder, der har lidt ondt i halsen, og så driver det over. Ingen er sådan rigtig syge med feber. Vi holder os selvfølgelig for os selv, får leveret varer, og børnene leger ikke med nogen. Det er faktisk nemt nok.



























