Tusindvis af danskere er de senere uger blevet testet for coronavirus enten på et sygehus eller i et af Testcenter Danmarks 16 testtelte. Mens sygehusene kasserer borgernes biologiske materiale efter få dage, gemmer Testcenter Danmark med Statens Serum Institut i spidsen prøverne i Danmarks Nationale Biobank i op til 10 år efter de testedes død. Det bliver kritiseret af eksperter og politikere.

Det skriver Jyllands-Posten.

»Det er meget følsomme oplysninger, som i princippet kan bruges til alle mulige andre formål end coronatest og coronaforskning. Men det tænker folk næppe på, og lige pludselig har man reelt lavet et nyt register – en biobank – uden at det er gået op for befolkningen«, siger Thomas Ploug, professor på Aalborg Universitet, til Jyllands-Posten.

Når en borger ønsker at blive coronatestet i et testtelt, bookes en tid på coronaprover.dk, og her viser linket med overskriften »Behandling af dine personoplysninger ved virustest« videre til en pdf-fil. På side tre står: »Tager du imod tilbuddet om at blive testet, opbevarer vi dine personoplysninger, inkl. prøvesvaret, i 10 år efter din død. Restmateriale fra din test vil endvidere blive gemt i Danmarks Nationale Biobank til brug for fremtidig forskning.«

»Det, at man på side 3 i en pdf-fil på tidsbestillingssitet informerer patienterne om, at deres prøver vil havne i en fryser, mener jeg ikke, er tilstrækkelig information,« siger Thomas Birk Kristiansen, læge og formand for Patientdataforeningen, til Jyllands-Posten.

Kritik fra V, EL og DF

Politisk giver manglen på lettilgængelig information om, at prøverne bliver gemt hos Statens Serum Institut, anledning til kritik fra Venstre, Enhedslisten og Dansk Folkeparti. Et af kritikpunkterne er, at man ikke har valgt at søge et aktivt samtykke fra den testede, »i stedet for at folk selv skal ind og lede på nettet for at finde et sted at melde fra,« som Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, formulerer det til Jyllands-Posten.

For seruminstituttet er det vigtige ved de mange test at følge smittetrykket, men herudover giver de mulighed for at få »opbygget meget vigtige samlinger« i biobanken, forklarer Lasse Boding, afsnitsleder i biobanken.

»De biologiske prøver kan gøre os i stand til bedre at forstå denne pandemi – og fremtidige pandemier – men potentialet rækker også til bedre at forstå mange andre sygdomme,« siger han til Jyllands-Posten.