Antallet af coronaindlagte i Danmark fortsætter med at falde

Tal fra Statens Serum Institut viser, at antallet af coronaindlagte er det laveste siden midten af marts. Foto: Jacob Ehrbahn/POLFOTO
Tal fra Statens Serum Institut viser, at antallet af coronaindlagte er det laveste siden midten af marts. Foto: Jacob Ehrbahn/POLFOTO
Lyt til artiklen

Antallet af indlagte med coronavirus falder med fire til 81 siden fredag. Yderligere en smittet med coronavirus er død, viser tal fra Statens Serum Institut lørdag.

Antallet af indlagte er det laveste siden midten af marts. Dengang var kurven dog opadgående.

15. og 16. marts var der henholdsvis 28 og 62 indlagte på de danske sygehuse, mens der 17. marts var 82 indlagte.

Det samlede antal dødsfald med coronavirus er nu oppe på 587 personer. Coronavirus er dog ikke nødvendigvis dødsårsagen, selv om dødsfaldene indgår i opgørelsen.

Coronaindlagte falder til laveste siden midten af marts

Sverige har lørdag registreret 17 nye dødsfald med coronavirus. Dermed er der i alt 4656 registrerede dødsfald i landet.

Svenske tal har dog ofte været præget af en vis fejlrapportering fra weekenden, da en del tal indrapporteres senere end på hverdagene og derfor ikke når med i weekendens statistikker.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her