Bente Jørgensen: Kan du fortælle, hvad man ved om kol hos ikkerygere? Min mand har fået diagnosen kol, men har ikke røget de seneste 50 år (han er 70 år). Han er født for tidligt (hvor meget ved vi ikke), og forældrene røg som skorstene. Hvordan er prognosen, og hvordan er forløbet i forbindelse med en eventuel coronainfektion ? Lægen siger, at han har en mild kol.
Bente Klarlund Pedersen: Der findes flere årsager til kol, men rygning er den vigtigste faktor. Mindst 85 pct. af alle tilfælde af kol skyldes rygning. Man kan bremse sygdommens udvikling ved at stoppe med at ryge. Ud over rygning er arbejdsmiljø, arvelighed og lungernes udvikling i barndommen afgørende for, om man udvikler kol.




























