En række lærerstuderende i Odense har under deres introforløb deltaget i samarbejdsøvelser, hvor de har stået meget tæt.
Det har fået rektor på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole til at beklage, at studerende har deltaget i øvelser, der ikke har været i tråd med corona-retningslinjerne.
Det skriver TV 2.
»Vi har aftalt med rusvejlederne, at der er en helt masse ting, vi plejer at lave, som vi ikke laver i år. Så vi var af den overbevisning, at vi havde nogle rusforløb, der var fuldt forsvarlige«.
»Men det har vi ikke haft hele vejen rundt, og det er i sidste instans vores ansvar«, siger rektoren til mediet.
Torsdag er det kommet frem, at flere end 1.000 elever fra netop læreruddannelsen i på University College Lillebælt (UCL) er sendt hjem, fordi der er udbrudt smitte blandt en række af de studerende.
Mindst 36 er bekræftet smittet med coronavirus.
Opdateres
ritzau
fortsæt med at læse




























