1. Der er lanceret en ny teststrategi. Borgere med milde symptomer kan fra i dag selv gå ind på coronaprover.dk og bestille test. De behøver ikke længere gå via egen læge. Er de så syge, at de normalt ville kontakte lægen, skal de gøre det. Ændringen skal gøre systemet mere smidigt og lette presset på de praktiserende læger i en periode, hvor det bliver koldere, og mange forventes ramt af forskellige luftvejsvirus.
2. Der er konstateret 630 smittede det seneste døgn, det højeste tal i knap en måned. Udviklingen er følge Kåre Mølbak, Statens Serum Institut, bekymrende, da færre bliver testet hvert døgn. Det betyder, at den såkaldte positivprocent er steget. Altså andelen af positive coronatest ud af det samlede antal prøver. Alligevel vurderer han, at epidemien er under kontrol.




























