Modernas coronavaccine kan nu få grønt lys fra Det Europæiske Lægemiddelagentur 6. januar.

Europa fremrykker mulig godkendelse af ny coronavaccine

Foto: Dado Ruvic/Ritzau Scanpix
Foto: Dado Ruvic/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) fremrykker mulig godkendelse af Modernas coronavaccine.

Godkendelsen kan nu komme allerede 6. januar i stedet for 12. januar, som var den oprindelige dato for en mulig godkendelse.

Det oplyser EMA i en pressemeddelelse.

»Vi har været i stand til at fremrykke tidsplanen for evalueringen af covid-19-vaccinen på grund af den utrolige indsats fra alle involverede i disse vurderinger«, siger EMA’s direktør Emer Cooke.

Torsdag aften ventes Moderna-vaccinen at få en såkaldt nødgodkendelse i USA af landets lægemiddelstyrelse, FDA.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her